Casa W e nu 6 uger gammel...
...og det er dermed på høje tid med en opdatering på hvordan opstarten er gået og ikke mindst hvad jeg er blevet klogere på undervejs.
Jeg håber I har lyst til at læse med.
Qua mine tidligere job i Asien har jeg erfaring med indkøb, CSR, leverandøropfølgning mm. Men jeg har aldrig haft rollen som SoMe manager, logistikchef eller fotograf før.
Jeg har derfor bl.a. lært:
# At det er en god idé, at investere i et lys telt (ved jeg også hvad der er nu...), som kan bruges til at tage de fine billeder med hvid/sort baggrund, som de store brands bruger.
# Når man så har investeret i et sådant lystelt så er det vigtigt at arbejde med det naturlige lys i stedet for lyset fra en lampe, som gør alle billederne lidt gule...
# At det kræver rigtig meget billedemateriale at kunne holde SoMe (altså Instragram og Facebook) i gang.
#At det er en rigtig dårlig idé, at bruge skumgranulat som fyld i de fine vintage pufs... altså med mindre man fylder det i et gammelt dynebetræk inden det fyldes i puffen. I hvert tilfælde hvis man gerne vil undgå at have skum i hele huset når man er færdig med at pakke...
Men...
# Jeg har også lært hvor meget netværk, venner og familie betyder i en opstartfase. Hvor fedt det er når de hepper på en, skaffer kunder eller giver en hånd med på lageret.
#Jeg har lært, at man kan mere end man tror - for kors hvor har jeg lært meget på disse 6 uger- og hvor er jeg blevet god til mange ting allerede selv om jeg startede fra 0.
#Jeg har lært, at man ikke behøver at ansætte en grafiker eller et marketingbureau for at komme i gang med annoncering og produktionen af de lækreste opslag/posts. Der findes så mange fine værktøjer som kan hjælpe dig på vej - bl.a. Canva som er blevet min nye ven.
Glæder mig til de næste 6 uger...
Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.