Mine ofte stillede spørgsmål
Har Casa W også en fysisk butik/forhandlere?
Casa W har ikke forhandlere men et showroom i Egå ved Aarhus hvor alle er meget velkomne. Ring eller skriv endelig – jeg åbner meget gerne dørene
Hvorfor er der ofte kun ét produkt i hver farve og design?
Alle vores produkter er vintage og håndlavede, hvilket betyder at hvert stykke er unikt. Når et produkt er solgt, kan det ikke genbestilles – det er netop det, der gør hvert fund særligt. Finder du noget du elsker, så slå til med det samme.
Kan jeg se tæpperne, før jeg beslutter mig?
Ja! Du er altid meget velkommen i Casa W's showroom i Egå ved Aarhus, hvor du kan opleve tæpperne og vores øvrige produkter i virkeligheden. Bor du længere væk, tilbyder vi også videokonsultationer, hvor vi viser produkterne frem. Derudover er det muligt at låne tæpper og andre produkter med hjem, så du kan afprøve forskellige muligheder i dit eget hjem, inden du beslutter dig.
Kan pudebetræk i kaktussilke vaskes?
Nej, kaktussilke tåler ikke vand og må ikke vaskes i hverken hånden eller maskinen. Pudebetræk i kaktussilke skal tørrenses på renseri. Ved mindre pletter anbefaler vi at duppe forsigtigt med en tør klud.
Jeg har fået en plet på mit marokkanske uldtæppe – hvad gør jeg?
Handl hurtigt – sug pletten op med en tør klud så hurtigt som muligt, og dup derefter forsigtigt med en fugtig klud. Mange af vores marokkanske uldtæpper er 100% ren uld og naturligt dækket af lanolin på hver fiber, hvilket gør at pletter ikke trænger ned i tæppet. Til daglig pleje anbefaler vi jævnlig støvsugning og at ryste tæppet udenfor ind imellem. Et naturligt trick: læg tæppet ud i frisk sne – det renser tæppet i bund helt uden kemikalier.
Jeg skal til Marokko på ferie – har du rejsetips?
Ja! Nederst på webshoppen finder du Casa W's blog med anbefalinger til gode spisesteder, lækre riads i medinaen og de butikker vi selv plejer at kigge i, når vi er i Marokko. God tur!
Hvorfor kommer de fleste kaftaner kun i one size?
Casa W udvikler løbende limited editions af Tie Dye kaftaner og andre produkter i samarbejde med vores leverandør på Bali. Limited edition betyder få stykker i hver style – og ofte kun i one size. Er du i tvivl om hvilken model der passer bedst til din facon, er du meget velkommen til at række ud – vi hjælper gerne med at finde det rigtige valg.
Kan jeg få personlig hjælp til at vælge tæpper, puder og indretning?
Ja, det er du meget velkommen til! Vi tilbyder personlig indretningsvejledning via online møde, hvor vi gennemgår dine ønsker og hjælper dig med at finde de rigtige tæpper, puder og øvrige produkter til dit hjem. Vi sender også gerne ekstra billeder af produkterne, så du kan se dem i forskellige vinkler og lys, inden du beslutter dig.
Hvordan monterer jeg en flettet/ hæklet lampeskærm?
Lampeskærmene sælges uden ledning og fatning, men har en hank øverst som gør monteringen nem. Før ledningen gennem hanken og slå en knude, så lampeskærmen hænger sikkert. Du kan bruge en standard pendel-ledning med E27-fatning, som fås hos Casa W og i de fleste belysningsbutikker.
Hvad kan jeg fylde puffer og gulvpuder med?
Hos Casa W kan puffer og gulvpuder købes med eller uden fyld. Vælger du uden fyld, kan du fylde dem med vattæpper, pap, aviser, træuld eller plastikrester – alt efter hvor blød eller hård du ønsker dem. Det giver dig mulighed for at genbruge materialer og tilpasse hårdhed efter eget ønske.
Har du måske yderligere spørgsmål?
Så kan du kontakte mig her





