Casa W's insider tips til Marrakech - her skal du bo

Casa W's insider tips til Marrakech - her skal du bo

Bo som de lokale...

For mig er en del af oplevelsen ved at komme til Marrakesh, at bo i en af de lokale Riads (B&B) i Medinaen. Det kan være svært at gennemskue hvilke der er gode og hvilke der på billederne ser gode ud, men måske snyder lidt på vægten.

Sørg for at booke i god tid - eller vær fleksibel med dagene. Der er rift om de få værelser mange af riads'ne har.

Jeg har flere gange forsøgt at få plads på Riad BE Marrakech (@Bemarrakech), men desværre uden held indtil videre. Håber virkelig det lykkedes da den bare ser fuldstændig fantastisk ud og får så fine anmeldelser.

De er netop ved at åbne et søster hotel i ørkenen syd for Marrakech. Stedet hedder BE Agafay (@beagafay).

Jeg har til gengæld boet på Riad BLISS Hotel Marrakech (@riadblisshotelmarrakech) - og denne riad er også virkelig skøn og har en fin beliggenhed ift. at bevæge sig ud af Medinaen, besøge mange af de dejlige restauranter, som jeg anbefaler i min anden blog og ikke mindst er dejlig tæt på Place de Epices, som er et godt udgangspunkt for besøget i souken.

Jeg har også fået anbefalet Riad 42 Marrakech (@riad42marrakech), som jeg dog ikke selv har boet på endnu.

Lige uden for selve Medianen ligger El Fenn Marrakech (@elfennmarrakech), som er et luksus hotel med rooftop restaurant og bar, boutique & spa mm. Det er et dyrt sted at bo men vi har besøgt deres rooftop bar og restaurant et par gange. At solen gå ned over hustagene i medinaen med en drink i hånden fås ikke bedre end El Fenn. Vi sparer op til at prøve deres unikke værelser på et tidspunkt...